Brugervilkår

Gældende for for SundLøn App (Web, iOS og Android), version 2

Version

2

Sidst opdateret

January 11, 2026

Hvad er SundLøn?

SundLøn er en app til ansatte i sundhedsvæsenet til tjek af arbejde, løn og overenskomstforhold. På nuværende tidspunkt gælder det for læger ansat i henhold til Yngre Lægers (YL) overenskomst med Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN).

Hvem ejer SundLøn?

SundLøn ejes og drives af Aescul.app ApS (omtales “os”, “vi”, “vores”), CVR-nr 38582879, Steen Billes Gade 7, 2100 København Ø, Danmark, og kan kontaktes på [email protected].

Betaling og abonnement

SundLøn virker med abonnementsmodeller afhængig af dine præferencer. Vi tilbyder 14 dages gratis prøveperiode til nye brugere. Når prøveperioden udløber starter abonnementsperioden automatisk, med mindre du afmelder abonnementet.

Du kan afmelde abonnementet på ethvert gældende tidspunkt.

Betalingen trækkes automatisk ved starten af hver abonnementsperiode.

Abonnementer betales via Apple App Store eller Google Play, og deres vilkår gælder. Du kan administrere og opsige abonnementer via din konto hos den relevante app-butik.

Hvorfor behandler I mine indtastede data?

Vi behandler dine lønoplysninger for at appen kan fungere ved at give dig et overblik over dit arbejde og revision af din løn. Således kan vi hjælpe dig med at modtage den korrekte løn og have de korrekte arbejdsforhold. Vi behandler dit navn, autorisationsid og emailadresse for at kunne sikre at dine data kun kan læses af dig, for at give app-oplevelsen et personligt præg, samt for at kunne sende dig mails om serviceinformationer om appen (ikke markedsføring).

Hvilke persondata håndterer vi?

Vi anvender minimale oplysninger til at oprette din brugerprofil:

  • Fornavn, efternavn, autorisationsid, email og adgangskode.
  • Vi anvender dine indtastede arbejds- og løndata, samt de lønrevisionsdata som dannes:
    • Arbejdsfunktioner og -tider, vagttillæg, normperioder, lønsatser og relateret arbejdsinformationer, herunder feriedage, afspadseringsperioder o.l. med undtagelse af årsager til sygdom og tilhørsforhold til fagforeninger (se betingelser).

Indtastet arbejds- og løndata gemmes og behandles i vores database via vores egen server. Alle data behandles og opbevares i datacentre i EU.

Når du logger ind i appen gemmes og behandles dine data også lokalt. Dette gør at appen kan fungere i offlinetilstand.

Hvis du bruger en offentlig computer (til login i webapp-versionen), anbefaler vi derfor, at du logger ud efterfølgende, da dine data netop gemmes lokalt i browseren.

Vi håndterer ingen følsomme personoplysninger.

Vi anvender kun tekniske cookies, som er nødvendige til drift af appen, dvs. ingen cookies til markedsføring eller tracking. Derfor vises ingen yderligere informations- og samtykkenotifikation om cookies ved anvendelse af appen.

Hvilke betingelser er der for at bruge SundLøn app?

  • Du må IKKE gemme personfølsomme oplysninger i appen, dvs. ingen CPR-numre såvel som ingen informationer om tilhørsforhold til fagforeninger eller informationer om årsager til sygemeldinger. Du kan læse mere om personfølsomme oplysninger Datatilsynets hjemmeside: Datatilsynet I yderste konsekvens kan brud på ovenstående føre til, at samtykket ophæves og man samtidigt får sin bruger og dennes data slettet.
  • Der tages forbehold for regnefejl pga. programmeringsfejl eller ved forkert anvendelse af programmet og indtastning af data. Såfremt der mistænkes for fejl i appen opfordres brugeren til at indberette disse til os.
  • Vi har ikke ansvar for tab af data som følge af programmeringsfejl eller fejl og sammenbrud af vores database. Vi har taget skridt for at minimere denne risiko.
  • Brugeren må kun indtaste egne persondata og ikke andres.
  • Enkelte punkter i overenskomsten mellem YL og RLTN kan tolkes på flere måder. Der tages forbehold for at lønrevisionen devierer fra lønkontorets tolkninger. Appen giver generelt brugeren mulighed for at vælge mellem disse tolkningsmuligheder, så de kan afstemmes med ledelsen på lægens afdeling.
  • Vi tager forbehold for programmeringsfejl og fejlberegninger, samt utilsigtede hændelser på baggrund af disse. Appen er gennemtestet mange gange for at minimere risikoen for fejl.
  • Det er brugerens ansvar at informere os om ændringer af personlige oplysninger, så disse kan holdes ajour i appen. Du kan også selv opdatere disse.

Hvordan tilbagekalder jeg mit samtykke?

Du kan slette din brugerprofil i appen. Herefter slettes alle dine indtastede data automatisk. Anonymiserede kopier af din data, som er gemt i Afdelingsprofiler, slettes dog ikke, da de efter sletning af din brugerprofil ikke længere er henførbare til din profil og derfor til dig. Der er tale om: Arbejdsfunktioner, arbejdstillæg, normperioder (disse deles automatisk) og (såfremt du har givet samtykke til dette) dine lønsatser. Da de er anonymiserede og ikke er personhenførebare til dig, er de derfor ikke længere persondata.

Deler I mine personoplysninger?

Nej. Vi deler aldrig dine persondata. I visse tilfælde, vil vi dele aggregerede og anonymiserede data, som således ikke er persondata. Eksempelvis kunne vi finde på at dele det samlede antal overarbejdstimer for alle læger i en Region med Yngre Læger.

Skriver I mails til mig?

Vi sender ingen mails med indhold af markedsføring. Men det kan være vi, en sjælden gang, sender servicemails, dvs. praktiske informationer om din brugerprofil, hvis appen skulle lukke o.l.

Indhold og immaterielle rettigheder

Appen, design, beregningslogik og indhold tilhører Aescul.app ApS eller vores licensgivere. Du får en ikke-eksklusiv, ikke-overdragelig ret til at bruge app’en til private og erhvervsmæssige formål i overensstemmelse med disse vilkår.

Opsigelse og sletning

Du kan til enhver tid slette din brugerprofil i appen. Vi kan suspendere eller lukke din konto, hvis du overtræder vilkårene.

Ændringer af vilkår

Vi kan opdatere disse vilkår. Den seneste version vil altid være tilgængelig i app’en. Fortsat brug af appen efter ændringer betyder, at du accepterer de nye vilkår.

Kontakt

Spørgsmål til vilkårene kan sendes til [email protected].

Aescul.app ApS 2025
CVR: 38582879